Sprogcafé

Bliv bedre til at tale dansk: kom og tal dansk med frivillige

Hver torsdag kl. 16.00 - 18.00 er der Sprogcafé i fællesrummet på Sprogcenter Vejle. Her er kaffe og kage, og alle er velkomne.

Frivillige fra Dansk Flygtningehjælp sidder klar til at tale dansk med dig. Du kan tale om lige det, du ønsker. Hvis du har problemer med dit hjemmearbejde, må du også gerne tage det med. Så vil de frivillige hjælpe dig.

Sprogcaféen er en fantastisk mulighed for at få talt dansk med danskere. Her kan du øve dig i at snakke dansk i trygge rammer.

Følg Sprogcaféen på Facebook for at holde dig opdateret.

Vil du være frivillig sprogtræner?

Dansk Flygtningehjælp

Al frivillighed på Sprogcenter Vejle koordineres af Dansk Flygtningehjælp, så du bliver registreret herigennem, når du melder dig som frivillig på Sprogcenter Vejle. Det betyder, at der står en erfaren organisation bag dig som frivillig, hvis du skulle få brug for støtte og rådgivning. Det giver både dig, os og vores kursister trygge rammer til at udfolde de rige muligheder, frivilligt arbejde tilbyder.

Du kan læse mere om at være frivillig i Dansk Flygtningehjælp her.